Et super flot tandlægesæt med tænder - alt sammen i bæredygtigt gummitræ.
Dette fine sæt fra Plantoys giver mulighed for at lege rolleleg og blandt andet kigge på tænderne med et spejl, trække tænder ud med tang, bore i tænderne, lægge en bedøvelse og børste tænderne. Der er nok at tage fat på, for at holde munden sund.
Der medfølger desuden en mund med tænder - nogle af dem med sorte huller - og en lille bæltetaske, hvor alle tandlægens instrumenter kan ligge.
Gør klar til at give dukken, bamsen og Storesøsters bisser en grundig renovering - det er bare på med værktøjsbæltet og i gang.
Hvis dit barn er lidt tvivlende overfor det der med tandlæge, så prøv at lege jer til større tryghed. Vis, hvordan man gør, hvad redskaberne kan, og hvordan yndlingsdukken helt tydeligt har det meget bedre i tænderne, når det hele er renset og fint.
Indeholder 18 dele i alt og udvikler både finmotorikken og fantasien.
Alt er fremstillet af bæredygtigt gummitræ. Træerne er udtjente træer fra latex-produktion, hvor man anvender saft fra gummitræer til produktionen af latex. Når træerne ikke afgiver så meget saft mere på grund af alder, fældes træerne. De anvendes nu af PlanToys til legetøj af alle mulige fantastiske slags, som udvikler børns kreativitet, selvstændighed og motorik.
Plantoys planter herefter nye træer for at beskytte mod erosion og for at sikre, at jorden fortsat kan skabe et livsgrundlag for de hundredvis af familier, hvis liv afhænger af Plantoys produktion.
Farverne er kemifrie og naturlige, og blæk/lim er lavet af soyaprodukter.
Træet er ekstra holdbart og tørres i ovn ved en særlig miljøvenlig proces, som sikrer lang levetid.
Plantoys tænker bæredygtighed ind i alle dele af produktionen. Således sørges der også for, at familiernes børn går i skole, og arbejderne får hjælp til at spare op af deres løn og få økonomisk rådgivning.