Tryghed er et af de vigtigste elementer, i begyndelsen af en babys liv. Babynesten danner en lille ’rede’, der omslutter babyen og skaber den trygge følelse, som babyen også kender fra mors mave.
De fyldige sider kan justeres og tilpasses i takt med, at din baby vokser. Bunden er en 3 cm tyk skummadras, betrukket med et dobbeltlag tekstil og lukket med en skjult YKK-lynlås. Under betrækket er skummadrassen betrukket med et glat, hvidt stykke stof, der gør det nemt at tage madrassen ind og ud, når betrækket skal vaskes.
Til babynesten kan man med fordel bruge et hovedunderlag, der lægges under babyens hoved. Underlaget skåner babynesten mod gylp og savl, for at undgå hyppig vask af hele betrækket. Derudover er babynesten vendbar så der kan skiftes mellem print og ensfarvet side.
Bemærk: Når babynesten er i brug, skal babyens hoved altid placeres i toppen - i den ende uden snore og på en plan overflade.